Hvad er InterWalk

InterWalk er en smartphone applikation til Iphone og Ipod*, der indeholder et videnskabeligt afprøvet motionsprogram for dig med Type 2 Diabetes. InterWalk er finansieret af offentlige forskningsmidler og forskerne bag InterWalk arbejder løbende med at optimerer InterWalk og forstå hvordan motion virker på sundheden. Derfor skal man indtaste sit cpr. nr. for at anvende Interwalk.

Applikationen guider dig igennem et effektivt motionsprogram, som består af intervalgang, hvor du skiftevist skal gå i langsomt og hurtigt tempo i 3 minutter ad gangen. For at du får mest ud af den effektive motionsform, indstilles tempoet til din fysiske formåen ved hjælp af personlig tilpasning.

InterWalk kan derfor anvendes af alle som vil igang.

      Hent InterWalk manual HER    Manual Icon

Efter du har brugt applikationen, har du mulighed for at se, hvordan du har klaret dig.

*en Android version er nu tilgængelig, men der er endnu nogle problemer med Android versionen da de fleste Android telefoner lukker for de sensorer vi anvender når telefonen går i dvale. Vi arbejder på at løse dette.

InterWalk kan

  • Guide dig gennem intervalgangsprogrammet
  • Skræddersy intervalgangsprogrammet til dig
  • Anvendes af alle uanset fysiske niveau
  • Anvendes uden yderligere supervision
  • Opsamle og gemme dine data så du kan følge din udvikling

Idéen bag InterWalk

Grundlæggelsen af Dansk Center for Strategisk forskning i Type 2 Diabetes (DD2), har skabt en unik landsdækkende database og biobank for alle nyligt diagnosticerede type 2 diabetikere i Danmark.

Du kan læse mere om DD2 her.

Ved anvendelse af data fra DD2 samt andre nationale registre skabes en enestående mulighed for en bedre forståelse af hvordan behandlingen kan individualiseres - se mere her.

Et af DD2’s mål er at motivere type 2 diabetikere til at øge deres fysiske aktivitetsniveau. Derfor har en gruppe danske læger og forskere, i tæt samarbejde med Diabetesforeningen en række patienter med Type 2 Diabetes, udviklet InterWalk.

Dit bidrag til sundhedsfremme

Når du anvender InterWalk gemmes dine data på din smartphone

Når InterWalk data uploades til vores server, bidrager du med værdifulde data, der giver forskere ny viden om effekterne af motion på helbred og sundhed.

Dine bidrag er dermed med til at samle ny viden, som kan hjælpe mange mennesker.